Stålkonstruktioner til professionelle byggeprojekter
Vi projekterer, producerer, leverer og monterer stålkonstruktioner til større projektopgaver, erhvervsbyggeri og specialopgaver. Uanset om konstruktionen er synlig eller skjult, har vi fokus på præcision, montagevenlighed og en løsning, der fungerer optimalt i praksis. Stålet kan leveres med den relevante overfladebehandling, eksempelvis varmgalvanisering, maling eller brandmaling, afhængigt af projektets krav og anvendelse.
Med mange års erfaring inden for stålbearbejdning og konstruktioner bidrager vi tidligt i projektforløbet med teknisk sparring og løsningsforslag, der sikrer et effektivt forløb fra idé til færdig montage. Vi samarbejder tæt med entreprenører, rådgivere og øvrige faggrupper for at skabe holdbare og gennemarbejdede løsninger, der lever op til både funktionelle og konstruktive krav.
Komplette stålkonstruktioner fra projektering til montage
Vi leverer alt fra bærende stålkonstruktioner og specialfremstillede løsninger til platforme, rammer, konsoller og sekundært stål. Hver konstruktion udvikles med udgangspunkt i projektets konkrete behov og i tæt dialog med entreprenører, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.
01.
Rådgivning & Projektering
Vi starter med en grundig dialog om projektets krav, ønsker og tekniske specifikationer.
02.
Produktion i egen fabrik
Vi arbejder med fokus på kvalitet og dokumenterede processer for at sikre et resultat, der lever op til alle krav.
03.
Levering & Montage
Vi koordinerer arbejdet tæt med øvrige aktører for at sikre en smidig proces.
04.
Kvalitetssikring & Aflevering
Inden projektet afsluttes, gennemgår vi alle detaljer for at sikre, at konstruktionen lever op til både vores egne og kundens forventninger.